Beskrivelse af Skål i blandingsler – rå skønhed med sans for detaljen. Ø11,5 carving
Denne serie af håndlavede skåle er skabt i blandingsler, hvor forskellige lerarter forenes og danner et levende, naturligt spil i overfladen. Hver skål er et unika med sit eget mønster i leret – formet af materialet selv og fremhævet af det enkle formsprog.
Udenpå står skålene rå og ubehandlede, så man tydeligt kan se og mærke lerets struktur. Indeni er de glaseret med en mat, transparent glasur, der giver en smuk kontrast og samtidig gør skålene anvendelige i hverdagen. Glasuren lader lerets mønstre træde klart frem, som et næsten grafisk udtryk – men stadig med det bløde, organiske look, som kun det håndlavede kan give.
Skålene fungerer perfekt til både servering og dekoration. Brug dem til morgenmad, snacks, smykker, salt – eller lad dem stå fremme, som de er. De udstråler enkelhed og elegance, men med en råhed og dybde, der gør dem til noget særligt.
Denne skål har smukke carving-riller, der virkelig blotlægger de lag af nuancer der opstår med blandingsler.
En serie til dig, der elsker ærligt håndværk, sanselige overflader og det smukke i det uperfekte.